Tryk på menuen øverst i højre hjørne
Klik på Indstillinger
Under Brugere kan du se alle Jeres aktive brugere.
Klik på billedet for at se det i fuld str.
Ønsker du at tilføje flere brugere, så klikker du på + og udfylde navn, e-mail og rolle.
Rollerne er følgende:
Bruger: (Dette felt anvendes hvis der er flere brugere og nogle af dem er underlagt en administrator)
Hvad kan brugeren se: Brugeren har kun adgang til de dokumenter/bilag der specifikt er sendt til brugeren og kan IKKE se andre brugeres bilag – Brugeren kan altså KUN godkende og se egne bilag.
Brugeren har IKKE mulighed for at se og ændre på nogen indstillinger og kan kun se de mest basale funktioner i edilion portalen.
Velegnet til:
En normal medarbejder, der ikke har kendskab til bogføring og som ikke har beføjelse til at se bilag, der ikke specifikt vedrører medarbejderen.
---------------0---------------
Administrator: (Dette felt anvendes ved angivelse af administrator)
Hvad kan administratoren se: Administratoren kan se alle virksomhedens bilag og kan godkende på vegne af alle.
Det kan ses af bilagshistorikken, nøjagtigt hvem der har godkendt, så hvis administratoren godkender på vegne af en anden godkender, vil administratorens email/brugernavn figurere i godkendelseshistorikken.
Velegnet til:
1. Den eller de medarbejdere hos en kunde, som enten har kendskab til bogføring og økonomi eller medarbejdere fra ledelsen, som har brug for indsigt i bilagsflowet, de opsatte indstillinger, samt at kunne fremsøge arkiverede bilag.
2. En medarbejder fra kundens bogholder-/revisoradministrator som skal assistere kunden med bogholderi opgaver og bilagsflow.
---------------0---------------
Brugere eksternt i bogholder/revisionshus:
Ekstern bogholder: Er kun tilgængelig for kunder (revisorer og/eller bogholdere) der har en edilion administratorkonto, hvorfra deres kunder kan tilgås.
Hvad kan den ekstern bogholder se: Den ekstern bogholder kan se alle bilag til godkendelse og godkende på vegne af alle.
Det kan ses af bilagshistorikken, nøjagtigt hvem der har godkendt, så hvis den ekstern bogholder godkender på vegne af en anden godkender, vil den givne eksterne bogholders email/brugernavn figurere i godkendelseshistorikken.
Den ekstern bogholder har mulighed for at tilgå alle de af revisorens/bogholderens kunder, som den eksterne bogholder er tildelt.
Kommende ændringer: Det der ændres i fremtiden er, at den eksterne bogholder for fremtiden også kan se alle indstillinger, men kan ikke ændre i dem.
Velegnet til:
Bogholder-/revisormedarbejdere som kun har beføjelse til at arbejde med specifikke kunder og se disse kunders bilag.
---------------0---------------
Ekstern konsulent: Er kun tilgængelig for kunder (revisorer og/eller bogholdere) der har en edilion administratorkonto, hvorfra deres kunder kan tilgås.
Hvad kan den eksterne konsulent se: Den eksterne konsulent kan se alle bilag til godkendelse og godkende på vegne af alle på de kunder de er tildelt.
Det kan ses af bilagshistorikken, nøjagtigt hvilken konsulent der har godkendt, så hvis den eksterne konsulent godkender på vegne af en anden godkender, vil den eksterne konsulents email/brugernavn figurere i godkendelseshistorikken.
Ligeledes kan den eksterne konsulent gå ind og se og ændre i alle indstillinger for sine kunder.
Velegnet til:
Bogholder-/revisormedarbejdere som kun har beføjelse til at arbejde med specifikke kunder og se/godkende disse kunders bilag og ændre i diverse indstillinger for kundernes konti.
---------------0---------------
Kundeadministrator: Er kun tilgængelig for kunder (revisorer og/eller bogholdere) der har en edilion administratorkonto, hvorfra deres kunder kan tilgås.
Hvad kan kundeadministratoren se: Denne rolle kan stort set det samme som den eksterne konsulent. Dog kan Kundeadministratoren se ALLE kunder og ikke kun de kunder som man har fået tildelt.
Kundeadministratoren kan se alle bilag til godkendelse og godkende på vegne af alle andre, men vil ofte ikke have noget med godkendelse af bilag at gøre. Det kan ses af bilagshistorikken, nøjagtigt hvilken bruger der har godkendt, så hvis kundeadministratoren godkender på vegne af en anden godkender, vil den givne kundeadministrators email/brugernavn figurere.
Derudover har kundeadministratoren adgang til at rette i alle kunders indstillinger.
Kommende ændringer: Det der ændres i fremtiden er, at der kommer et nyt view der kommer til at hedde Kundeoversigt. Her kan kundeadministratorerne se alle de selskaber de administrerer samt alle de konsulenter der arbejder med de enkelte selskaber.
Velegnet til:
Bogholder-revisoradministratoren der har beføjelse til at kunne arbejde med ALLE virksomhedens kunder, men ofte har rollen som overordnet. Dvs. at denne ikke har noget med de enkelte bilag at gøre, men står for at fordele sine medarbejdere på de enkelte kunder.
---------------0---------------
Klik på billedet for at se det i fuld str.
Hvis du ønsker at ændre en bruger eller gensende invitation, så klikker du på brugeren og ændre i højre side.
Du kan her ændre navnet, mail adressen og rollen samt gensende din invitation.
Hvis du ønsker at slette en eller flere brugere, så markere du disse og klikker på skraldespanden.
Hvis brugeren er tilmeldt en gruppe, skal brugeren derfor først slettes fra gruppen og derefter kan brugeren slettes.
GEM
Husk at trykke GEM, således at kontoplanen bliver opdateret.
Vær opmærksom på at det ikke er nok at oprette en bruger, hvis du vil sende bilag til dem. For at gøre dette, er du nødt til at oprette dem i en gruppe. Se mere her.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.